Faldsikring – container og skurelementer

Så kom den endelig…
…vejledningen der beskriver, hvordan man skal sikre anhuggeren i forbindelse med opsætning og nedtagning af eksempelvis container- og skurbyer.

Det har længe været et ønske fra chauffører og vognmænd, om at få en vejledning i, hvordan man i forbindelse med stabling af containere og skure, kan benytte en lastbil- eller mobilkran til faldsikring samtidig med, at man opnår en så høj sikkerhedsfaktor som muligt. Den nye vejledning giver god information om de muligheder der er, for at sikre sig på den bedst mulig måde.

Er der et fast ankerpunkt?
Den nye vejledning giver indblik i mulighederne ved både tilstedeværelse og fravær af et fast ankerpunkt. Det har været svært for anhuggeren at gennemskue, hvordan anhugning af containere og pavilloner skal gribes an, når der kun er tale om midlertidigt arbejde i højden. Samtidig er dette arbejde ofte ledsaget af et manglende ankerpunkt, da fraværet af faste konstruktioner ofte gør sig gældende ved sådanne typer af opgaver. Her er faldsikringsudstyr et vigtigt element.

Faldsikring-ved-anhugning-af-container-og-skurelementer-2

Faldsikringsudstyr

Med den nye vejledning i hånden er det let at overskue, hvordan faldsikringsudstyr skal anvendes til den givne opgave, samt hvordan anhuggeren bliver sikret på den bedst mulige måde. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken type faldsikring du bruger, hvis du for eksempel har ankerpunkt i en fast konstruktion fremfor et ankerpunkt i en mobilkran.

Få en komplet pakke med faldsikring når du anhugger containere og skurelementer:
faldsikringstaskePakken består af faldblok, SEH4 Helsele m/ støttebælte, karabinhage, wiresling og styretov – alt sammen pakket i FKU taske.
Oplys varenr. 449-100-0000.

Tip: Spar det halve arbejde ved anhugning med LudwigHook. Se mere i denne video:

Kontakt os på 70 15 20 15 for mere information.


Arbejdstilsynet er enig

Vejledningen har været til gennemsyn hos Arbejdstilsynet, som finder, at indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovningen. Vurderingen derfra lyder også på, at der ikke er taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område.

Chauffører og vognmænd er meget tilfredse

Den landsdækkende brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane, DTL, og dennes DTL Kran-Blok Erfa, er meget glade for den nye vejledning. Der har i mange år hersket stor usikkerhed omkring problemstillingen med anhugning af containere og pavilloner, og nu har branchens medarbejdere fået en brugbar vejledning, som i mange henseender vil gøre hverdagen lettere og mere sikker for dem.

Download vejledningen

Den nye vejledning er lavet af Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros (BAR) i samarbejde med Kran Blok ERFA.

Download