Teamkoordinator for PTA til vores hovedkontor i Odense

Brænder du for arbejdet med produktionsteknologiske udfordringer, kan du tilsikre kvalitet, hastighed og leveringspræcision, og har du erfaring med at etablere en optimeret struktur i en travl hverdag; så er det dig, vi leder efter. Med reference til vores Operations Manager søger vi en Teamkoordinator til Produktionsteknisk Afdeling (PTA) på vores kontor i Odense, hvor vi arbejder med salg og udvikling af løfteudstyr.

Som Teamkoordinator bruger du din erfaring og tekniske kompetencer til at planlægge, prioritere og optimere produktionsteknologiske opgaver. Du er proaktiv, har fokus på godt samarbejde, du og søger de bedst mulige løsninger. Du tager ansvar og sikrer, at teamets ressourcer anvendes effektivt, og at vi når fastsatte mål. Dine opgaver vil primært være på vores hovedkontor i Odense, men du vil også ind imellem skulle aflægge besøg i vores afdeling i Aalborg. 

Dine opgaver

  • Opret og vedligehold varestamdata, styklister, ruter/operationsdata, vareind- og udfasning samt ERP-systemopdatering.
  • Teknisk gennemgang af kundedata samt udvikling af forbedringsforslag.
  • Udforme og vedligeholde produktbeskrivelser, vejledninger og anden teknisk dokumentation.
  • CAD-design af tekniske kundeløsninger samt udarbejdelse af dokumentation til produktfremstilling.
  • Sikre, at fixturer, tegninger og skitser er opdateret og er tilgængelige.
  • Udføre tekniske og geometriske beregninger samt forestå kostprisberegninger.
  • Agere mentor, træne og udvikle teamet ved at tilføre udfordrende muligheder, der styrker og sikrer kompetencer.

Dine faglige kvalifikationer, som er nødvendige for at bestride jobbet

  • Uddannelse som produktionsteknolog og minimum 5 års erfaring
  • Du har indgående erfaring med styklister samt ERP-systemer – gerne Dynamics NAV.
  • Du har indgående kendskab til Vault samt Inventor.
  • Engelsk skal beherskes på højt niveau både i skrift og tale.
  • Rutineret bruger af Microsoft Office.
  • Du må gerne have projektledererfaring.

Dine personlige kompetencer

  • Arbejder godt selvstændigt såvel som i teams.
  • Gode kommunikations-, netværks- og samarbejdsevner
  • Serviceminded og fleksibel
  • Evner at bevare overblikket selv med mange bolde i luften.
  • God ordenssans, struktureret, analytisk og detaljeorienteret.
  • Fagligt nysgerrig og initiativrig og med en proaktiv tilgang til optimeringsmuligheder.

Vi tilbyder

Hos os får du får et selvstændigt, afvekslende og spændende job med mange forskelligartede arbejdsopgaver og en dagligdag præget af et højt aktivitetsniveau og godt humør i et uformelt arbejdsmiljø. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring samt frokostordning. Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Odense SV.

Har du spørgsmål til stillingen?

Spørgsmål vedr. stillingen rettes til Operation Manager Brian Johansen på mail brl@fku.dk eller tlf. +45 60 73 08 81

Send venligst din ansøgning inkl. CV på mail: job@fku.dk og mærk den ”Teamkoordinator for PTA”.

Der vil løbende blive afholdt samtaler, og ansættelse er snarest muligt.

keyboard_arrow_up