Jobopslag: Handelselev til spændende firma i vækst

Kunne du tænke dig en udfordrende hverdag og samtidig få en solid
og bred uddannelse inden for handel?

Så er det måske noget for dig at blive handelselev hos Fyns Kran Udstyr A/S. Vi er en mellemstor handels- og produktionsvirksomhed med hovedkontor i Odense, hvor du kommer til at have din daglige gang. Derudover har vi afdelinger i Aalborg, Esbjerg og København.

Vi tilbyder
Hos os får du et uddannelsesforløb, hvor du med fokus på salg kommer godt omkring de forskellige funktioner i en B2B virksomhed. Du får en spændende hverdag, hvor du i høj grad kommer til at lære ud fra princippet ”learning by doing”. Du vil altid have en erfaren kollega ved din side.

Uddannelsen hos os indeholder bl.a.:
• Indgående færdigheder inden for internt salg
• Solidt kendskab og kunnen inden for indkøb/lager
• Kendskab til marketing, økonomi og HR

kontorelev-odense

Dit hovedområde er naturligvis salg, men vi mener, at du får et bedre grundlag for at udvikle dine salgskundskaber, når du også har et godt indblik i virksomhedens øvrige funktioner.

Vi forventer af dig
• Du er udadvendt og klar til udfordringer
• Du er serviceminded
• Du har gode dansk- og engelskkundskaber
• Du har gennemført en HG, EUX, HHX eller lignende
• Du har et godt kendskab til IT
• Du er mødestabil

En vis håndværksmæssig forståelse vil være en fordel, men ikke et krav.

Hos os
Vi tilbyder en alsidig stilling i en velfungerende virksomhed i positiv udvikling. Kvalitet og service er nøgleord hos os, og vi er derfor et hold af dygtige og engagerede medarbejdere, der har stor erfaring inden for branchen. Vi er den førende udbyder inden for kvalitetsløftegrej, og har et naturligt fokus på at beholde og udvikle denne position. Samtidig er vi socialt bevidste og tror på værdien af et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder desuden en firmapensionsordning, sundhedsforsikring samt frokost- og frugtordning.

Stillingen er nu besat, mange tak til alle der har angsøgt.