Jobopslag: Servicetekniker i midtjylland – kraner og løftegrej (BESAT)

Brænder du for god service og tekniske detaljer? Og trives du i et tempofyldt miljø, hvor en god og uformel tone præger hverdagen, så er du måske vores nye servicetekniker i Midtjylland (Viborg-området).

Vi er en veletableret mellemstor virksomhed med god vind i ryggen. Grundet travlhed søger vi endnu en servicetekniker på vores hold til udførelse af eftersyn og vedligeholdelse af kraner og løftegrej.

Din funktion
Du får en udfordrende hverdag blandt gode kolleger, hvor vi har et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne. Der bliver ikke to hverdage, der er ens, og du får en stor kontaktflade med både kunder, salgsteam samt øvrige afdelinger. Med udgangspunkt i din bopæl kommer du til at servicere kunder fortrinsvist i Midtjylland. Uanset din baggrund lægger vi ud med en god og grundig oplæring.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• Udførelse af lovpligtige eftersyn af kraner og løftegrej
• Reparation og vedligeholdelse af kraner

Du kommer til at arbejde en del i vores service management system, EasyCert. Systemet er brugervenligt og fungerer som et redskab for både ansatte og kunder. Se eventuelt mere om systemet på vores hjemmeside.

Din person
Vi forventer, at du er en udadvendt person, der besidder et godt servicegen. Du trives med at arbejde både selvstændigt og i teams. Du bevarer overblikket og det gode humør – også når det går stærkt. Du er fleksibel og bor i Viborg eller omegn. Du er udlært som elektriker, elektromekaniker eller lignende. Du finder arbejdet med kraner spændende, og måske du kender lidt til dem i forvejen. Du brænder for at hjælpe vores kunder med altid at kunne foretage sikre løft.

Hos os
Vi tilbyder en alsidig stilling i en velfungerende virksomhed under fremgang. Kvalitet og service er nøgleord hos os, og vi er derfor et hold af dygtige og engagerede medarbejdere, der har stor erfaring inden for branchen. Vi er den førende udbyder inden for kvalitetsløftegrej, og har et naturligt fokus på at beholde og udvikle denne position. Samtidig er vi socialt bevidste og tror på værdien af et godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder desuden en pensionsordning med en helbredsforsikring samt løn efter kvalifikationer

Stillingen er besat. Tak til alle der har ansøgt.