Guide: Valg af el talje

 

Denne artikel vil hjælpe dig med at vælge den rette el-talje til din opgave. Vi håber, du finder den nyttig og husk, hvis du har spørgsmål, står vores team klar til at besvare de spørgsmål du måtte have om elektriske kædetaljer.

Punkter der skal tages i betragtning, når du skal vælge en elektrisk kædetalje:

Working Load Limit (WLL) – (Sikker arbejdsbelastning)

– den maksimale vægt du ønsker at løfte. Nogle kunder vil gerne have en lille margin mellem maksbelastningen og taljens WLL, hvilket gør at de ofte køber en talje med lidt større løftekapacitet. Det er ikke altafgørende, men kan være en god ide, da det nogen gange giver en hurtigere løftehastighed og en lavere indvirkning på den større motor. Teoretisk set, kan dette forlænge selve taljens levetid. For at gøre det enkelt, kan man arbejde med enhver model ud fra den maksimum vægt man agter at løfte – eksempelvis 250kg, 500kg, 1000kg, 2000kg osv.

Yale eltalje

Løftehøjden

Løftehøjden måles normalt i meter fra undersiden af en bjælke/kranbane/taljehus. Det er bedre at have en for lang løftehøjde end for kort. Hvis der købes en talje med f.eks. 19 meter løftehøjde og det viser sig, at der skal bruges 20 meter. Så man er nødt til at købe en ny kalibreret løftekæde, hvilket kan blive en dyr omgang

Ophængningsmetode

Ophængningsmetode betyder almindeligvis den måde taljen er hængt op på. Det kan være fra et fast punkt som f.eks. en topkrog med sikkerhedspal eller ophængsøje, som er boltet fast i taljehuset og virker perfekt for stationære taljer. Kræves det, at taljen skal kunne skubbes/trækkes frem og tilbage på bjælken, monteres den i en manuel skubbeløbekat, som tilpasses bjælkens profil. Der bør aldrig trækkes i styrekablet for at flytte taljen.

Løbekatte kan også leveres med el-styring med 1 eller 2 hastigheder.

Strømforsyning

Strømforsyning er den type el, taljen benytter, så normalt den strøm, der er tilgængelig på pladsen. I boligområder er det normalt 110V eller 230V med 1 fase. I industrien oftest 400V med 3 faser. Hvis der er 400V tilgængeligt, anbefaler vi at købe en 400V 3-faset talje, da denne er billigere i brug, mest pålidelig og fås med 2-hastigheder. Så generelt vil man få mere for pengene med en 3-faset talje. Langt de fleste taljer leveres som 400V, så husk at være opmærksom på dette ved bestilling.

Kædelængder enkelt- eller dobbeltskåret. 

En dobbelt løftekæde giver størst stabilitet og reducerer udsving af lasten. Taljen bliver dog tungere at arbejde med i forhold til en talje med enkeltskåret kæde og har oftest en langsommere løftehastighed (hvilket i nogle tilfælde er ønskeligt), da taljehuset er større end på en enkeltskåret talje. Løftekæden er den samme på begge typer taljer. På den enkeltskårne sidder krogen direkte i kæden, hvorimod kæden på dobbeltskårne talje trækkes over et kædehjul så den går to gange ned i krogblokken.

En talje, hvor lastkrogen er monteret direkte på kæden kan arbejde hurtigere og kan oftest ændres til at køre med dobbeltkæde for at øge løftekapacitet og reducere hastigheden, hvilket dog kan være en dyr opgradering.

Motorkraft

En ting der bør overvejes er, hvor ofte man vil bruge taljen, hvor mange gange i timen osv. Vil der være løft hvor hele kæden køres ud eller kun småløft. Denne information vil være med til at vælge den rette talje. Selvom det kan lyde forvirrende, er det et spørgsmål om taljen bliver brugt ofte, hvor motoren belastes meget med risiko for overophedning. Det er ikke et problem, hvis taljen benyttes under normale omstændigheder idet alle vores taljer er af høj kvalitet og har mindst 25% overkapacitet ved normal brug. Vores team kan lede dig i retning af taljer med en større motorkapacitet eller med overophedningsbeskyttelse, som ganske enkelt slukker for motoren hvis motorvarmen stiger til et bestemt punkt (dette bør kun bruges som en sikkerhedsfaktor – ikke en vedledning).

Enkel eller dobbelthastighed. 

Mest ideelt er dobbelt hastighed, da man får en langsom (krybende) hastighed eller en hurtig (normal) hastighed. Enheder med 1 fase vil imidlertid kun have en hastighed, hvilket er et minus ved taljer med 1 fase. Enheder med 3 faser har oftest dobbelthastighed i både talje og løbekat (hvis denne er elektrisk) hvilket giver ideelle bløde og præcise bevægelser.

keyboard_arrow_up