Vakuumteknologi forbedrer
materialeflow hos ABB

 

Teknologi fra Schmalz leverer enestående ydeevne til ABB i den schweiziske by Schaffhausen. ABB bruger nu JumboFlex snabelløftere i sit logistikcenter, og håndteringen af materialekasser er forbedret betydeligt siden installationen.

Energi og automatiseringsteknologi gruppen ABB beskæftiger ca. 135.000 medarbejdere på verdensplan, hvoraf mere end 6500 er placeret i Schweiz. Den geografiske placering i Schaffhausen, skyldes fusionen i 1992 med familiefirmaet Carl Maier & Cie, som blev grundlagt i 1909. Hos ABB i Schaffhausen, som pt. beskæftiger 320 medarbejdere, kombinerer ABB udvikling, produktion, logistik samt salg. ABB producerer løsninger og produkter, der er egnede til forskellige applikationer, fra bygningsautomation til industrielle bygninger, lavspændingssystemer, lavspændingsbrydere, kontrol- og beskyttelsesudstyr, kabeltilbehør, tavler og føringsveje, der skal sikre sikkerhed og pålidelighed.

Blandt rækken af ABB’s kunder er eksempelvis kontrolingeniører, entreprenører og producenterne af ’kritiske el-applikationer’ såsom solpaneler og datacentre.

ABB har for nylig kombineret to logistikcentre i Schaffhausen. Den store fordel for kunderne er, at alle elementer bliver sendt i én forsendelse og endda på samme dag. En stor udfordring ved projektet var at skabe nok lagerområde på den eksisterende plads. Projektgruppen besluttede i sidste ende at konstruere et automatiseret lager for smådele. Det mest presserende spørgsmål var, hvordan tusindvis af produkter kunne lagres og hentes hurtigt og effektivt. Målene blev sat højt: De nuværende materialekasser skulle gribes pålideligt og nænsomt og herefter placeres hurtigt og lige så præcist under opbevaring og genfinding. ABB var desuden på udkig efter en ergonomisk løsning, der ville beskytte arbejdstagernes helbred. De pakkede kasser har en vægt på op til 33 kg.

Virksomhedens ledelse tog sig god tid til at vælge egnede partnere under projektgennemførelsen. “Det har betalt for sig selv i løbet af dette udfordrende projekt” siger Herbert Fichthaler, produktionsingeniør hos ABB Schaffhausen. Det schweiziske selskab fik hurtigt øje på vakuumspecialisten Schmalz fra Glatten i Tyskland. Research på nettet blev fulgt af besøg på flere messer, og de første relationer blev skabt. ABB undersøgte også andre udbydere grundigt. “Vi søgte en partner, der var geografisk tæt på, teknisk kyndig og innovativ,” beskriver Fichthaler. På det første møde med de ansvarlige partnere hos Schmalz’s datterselskab i Schweiz, blev problemet drøftet, løsningsforslag blev vendt og grænseflader blev defineret. Schmalz endte med til sidst at anbefale brugen af JumboFlex 50 snabelløfteren.

Med denne snabelløfter kan emner op til 50 kg bevæges med en høj intensitet, uden at ryggen bliver belastet. Styringshåndtaget er ergonomisk udformet, passer godt i hånden og gør det muligt for operatøren at arbejde i lang tid uden at blive træt. Du kan løfte, sænke og frigive belastninger ubesværet med et et-finger-system. Hvis det er nødvendigt, kan man med quick-shift-systemet nemt ændre sugekoppen, hvilket reducerer spildtid.

ABB installererede to JumboFlex 50 med kassegribere til at indsætte og hente materialekasser fra det automatiserede lager med smådele. Schmalz leverede desuden vægmonterede svingkraner i aluminium. De er meget lydsvage, har lav friktion og øger snabelløfterens arbejdsområder væsentligt. Deres lave friktion under brug giver en hurtig proces og kræver meget lidt kraft. Takket være høj kvalitet, slidstærkt aluminium og plastkomponenter, kræver systemet næsten ingen vedligeholdelse.

Snabelløfterens gribemekanik er lavet efter ABB-specifikationer, og kan ikke skade kasser og indhold. Projektpartnerne har sammen udviklet en mekanisk kassegriber til at beskytte delene under transport. System fungerer ved hjælp af en firepunktsramme, som er sikret, og som låses op med en ’kuglepensmekanisme’. Enhåndsbetjening sikrer en positiv effekt, og da systemet har følsomme censorer sikrer det, at materialekasserne løftes blidt og sættes ned præcist. “Mit hold har stor erfaring med at arbejde med løftehjælpemidler” udtaler Herbert Fichthaler.

“Vi har store forventninger til vores leverandører og samarbejdspartnere” siger Fichthaler og uddyber ABB’s krav. “På trods af et par udfordringer har Schmalz hurtigt planlagt og udført projektet.” Schmalz-systemet har været i drift siden maj 2015, og de schweiziske kunder er meget tilfredse med det. Med toholdsskift hos ABB bliver der håndteret omkring 1.000 kasser om dagen fem dage om ugen. Det tog lidt tid for medarbejderne at vænne sig til den nye form for håndtering. Imidlertid har fordelene ved Schmalz’ løsning, hurtigt vist sig. “I dag underviser teammedlemmer hinanden, og efter 15 minutters hjælp til at komme i gang arbejder de selvstændigt. Uden løftehjælpemidler, ville vi ikke længere være effektive i vores logistikcenter” roser Herbert Fichthaler. Løsningen fra Schmalz kører pålideligt, nemt og har et meget lille behov for vedligeholdelse” fortsætter Fichthaler.

Investeringen i vakuumløfteren er det hele værd set fra ABB Schaffhausen’s perspektiv. I kombination med det automatiske lager for smådele, ser virksomheden sig selv godt forberedt til den nærmeste fremtid. Omkring det fremtidige samarbejde med Schmalz afslutter Fichthaler “Vi har et system, der fungerer fejlfrit, og de udfordringer der opstår, løser vi sammen med Schmalz – vi har nået vores mål.”

keyboard_arrow_up