keyboard_arrow_down

CASE: Arkil og Fyns Kran Udstyr sætter fokus på sikkerheden

Arkil afholder årligt en temadag om sikkerhed for deres godt 130 arbejds- og miljørepræsentanter på landsplan, og i år var Fyns Kran Udstyr med som workshop partner.

 

Se videoklip fra et af oplæggende på Arkil's temadag om sikkerhed.

Fakta om arkil

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder og har over 80 års erfaring på bagen. De er landsdækkende og udfører alt lige fra anlægsarbejde og fundering til infrastruktur. Arkil har en målsætning om at være blandt de mest sikre arbejdspladser inden for entreprenørbranchen. De har derfor en høj prioritering af arbejdsmiljø og sikkerhed gennem løbende uddannelse og opfølgning. 

Samarbejdet med Arkil

Som en del af vores kerneydelser afholder vi kurser i korrekt anvendelse og brug af løftegrej, og har af flere omgange holdt kurser i Arkils forskellige afdelinger. Derudover har Fyns Kran Udstyr ansvaret for de lovpligtige eftersyn for hele koncernen, og vores viden og ekspertise inden for området, var også det der gjorde, at vi blev inviteret til at undervise dagens workshopdeltagere i sikker anhugning.  

Fokus på rundsling

Temaet på workshoppen omhandlede primært rundsling og brugen af dem, hvilket var nøje udvalgt, da Arkil løfter og flytter mange ting rundt, som led i deres arbejdsgang. Derfor havde arbejdsmiljøkoordinator Thomas Braüner Laursen også besluttet, at det var tid til en genopfriskning og derfor allieret sig med Fyns Kran Udstyr.  

”Oplægget rammer rigtig godt, fordi vi ofte står med slidte og ødelagte rundsling, da det er et af vores fortrukne arbejdsredskaber. Problemet er bare, at de er meget udfordret af krater og varme udstødninger. I vores branche bliver udstyret brugt under alle tænkelige forhold, og det slider ekstremt meget på det”, fortæller Thomas Braüner Laursen. 

Fornyet opmærksomhed på sikkerhed

Frank Nørlem, der er salgs- og uddannelseskonsulent tog sig godt af de fremmødte på workshoppen og sendte bl.a. et rundsling rundt i blandet deltagerne, som de skulle fejlfinde på. Det var dog nemmere sagt end gjort. Selv Thomas Braüner Laursen, der er en garvet herre i sin branche, blev overrasket over Frank Nørlems pointe med at gå mere til hånde og undersøge rundslingene mere fysisk. 

”Jeg må ærligt sige, at det havde jeg faktisk glemt. På rundering kigger man på om rundslingene er intakte, men jeg tror det var en øjenåbner for de fleste, at der også kan opstå en usynlig skade, og det er en udfordring”

Thomas Braüner Laursen er ikke i tvivl om, at Fyns Kran Udstyr har skabt fornyet opmærksomhed på sikkerheden i Arkils arbejdsgange, og at folk på pladsen nu er mere bevidste om, at tjekke udstyret både faktuelt og fysisk. Workshopdeltagerne gik oplyste og opløftede derfra og klædt på til at fortsætte arbejdet endnu mere sikkert end før. 

 

Vil du også sætte fokus på sikkerheden?

Kontakt os

Bliv ringet op

Frank Nørlem

Salgs- og uddannelseskonsulent

phone20936999

mailfnl@fku.dk

Frank Nørlem

Jimmi Haushøj

Teamleder / Salgskoordinator, København

phone43565406

mailjph@fku.dk

Jimmi Haushøj

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up