keyboard_arrow_down

BMS A/S: Best Practice på dokumentation 

At vi selv synes, at vores EasyCert er smart, er én ting, men at få det bekræftet hos vores kunder er en anden.  

Vi har netop været på besøg hos en af vores kunder, nemlig BMS-gruppen, som bruger EasyCert i dagligdagen, og som fortæller, hvorfor certifikater og tilgængelighed er så vigtigt ift. sikkerhed og dokumentation. 

BMS – en gammel dansk spiller på den internationale scene

Sikkerhed og dokumentation er en helt naturlig del af hverdagen for BMS-gruppen, som til dagligt har brug for at kunne dokumentere både data og certifikater for eftersyn af løfteudstyr ift. deres arbejde inden for kraner og lifte. De har været i branchen længe, og kender vigtigheden af sikkerhed og dokumentation.  
BMS’s rejse starter helt tilbage i 1953 i København, som en statsejet virksomhed (Byggeriets Maskin Stationer A/S) og siden da er virksomheden vokset - både ved organisk vækst men også gennem en række opkøb. Engaardfamilien, der i dag ejer BMS, overtog virksomheden 100% i slutningen af 00’erne. BMS-Gruppen vækstet til at være blandt verdens største inden for kraner og lifte, og i dag er BMS en multinational kranvirksomhed med aktiviteter i bl.a. Sverige, Norge, Tyskland, Polen, Storbritannien, Sydafrika, USA og Australien. 

Et skærpet fokus på sikkerhed

BMS har som kranvirksomhed et naturligt stort fokus på sikkerhed og dokumentation, og hos BMS har man taget begrebet ‘sikkerhed’ til nye højder. Virksomheden er nemlig arbejdsmiljøcertificeret i henhold til ISO45001-standarden med det formål, at sikre et skærpet fokus på sikkerhedsarbejdet for at kunne imødekomme krav og regler om sikkerhed inden for branchen.  
BMS har i den forbindelse foretaget en lang række andre initiativer, der sætter fokus på sikkerheden, og et godt eksempel er en specialdesignet e-learning platform, som både anvendes af BMS-ansatte men også af virksomhedens kunder. Se mere virksomhedens HSEQ-initiativer på BMS.dk.

Stærkt samarbejde

Fyns Kran Udstyr foretager lovpligtige eftersyn af alt BMS's løftegrej i hele Danmark, og en stor del af dagligdagen hos BMS handler om sikkerhed og dokumentation, så kravet til EasyCert er tårnhøjt. Det er meget vigtigt for BMS, at dokumentation for at løftegrejet, der er ’ombord’ på BMS-kranerne er godkendt og klar til brug på et hvilket som helst tidspunkt, er en vigtig del af hverdagen.  

Per Holm Davids og Nicklas Lund har begge stor erfaring i arbejdet med BMS’s opgaver ved byggerier af datacentre. Per Udtaler; “Vi er afhængige af at bruge EasyCert specielt i forbindelse med de store Datacenterbyggerier. Her skal den engelske standard følges, det vil sige, at løftegrejet skal efterses minimum hver 6. måned, hvor det i Danmark er hver 12. måned. Heldigvis kan EasyCert sagtens arbejde med dette interval i forhold til dokumentation og certifikater”. 

De spørgsmål og udfordringer BMS har i hverdagen i forbindelse med serviceeftersyn og bestilling af grej, bliver hurtigt løst hos Fyns Kran Udstyr. Som Per formulerer det; “Hos BMS skal opgaver ofte løses hurtigt, og som Per udtaler; “Hos os er der ikke langt fra tanke fra handling – og I kan skaffe mange ting hurtigt – og så er der altid god service”, siger han smilende. 

EasyCert bliver af fagfolk kaldt for ‘Best Practice’ 

Tidligere skulle alt dokumentation leveres på papir for at dokumentere gennemsyn af løftegrejet på kranerne, og her har EasyCert en kæmpe fordel, fordi dokumentationen ikke skal printes og alt der er lige ved hånden, såfremt der er brug for dokumentation.  
 
Per forklarer;“EasyCert er blevet accepteret på mange af de store datacenterbyggerier af de folk, der har ansvaret for at kontrollere dokumentation og sikkerhed for eftersyn af løfteudstyr. Kontrolenheden kan nemt få adgang til selv at scanne udstyret, eller slå det op med EasyCert App’en - løsningen er endda blevet kald ’Best Practice’,” udtaler en smilende Per. 
 
Han fortsætter; “Når vi udfører arbejde ved datacentrene gør vi specielt brug af den mulighed, som EasyCert har for at skifte lokation på udstyret - for eksempel har teamet alt grej til et specifikt projekt samlet et sted, og så har vi døbt lokationen byggeriets navn, så vi altid har styr på, hvilket udstyr, der hører til hvilket projekt - det er virkelig nemt og overskueligt, og det gør det let at se, hvilket grej, der anvendes på ved det pågældende byggeri. Og så er der også den smarte funktion der gør, at vi nemt at holde øje med f.eks. dato for eftersyn - vi trækker blot en liste, og så kan vi se, hvilket udstyr, der skal efterses på de enkelte projekter; det er smart”, udtaler han. 
 “Jeg kunne faktisk ikke forestille mig at arbejde uden EasyCert” afslutter han med et smil.

Alle vores kunder har gratis adgang til EasyCert - se mere om vores lovpligtige eftersyn

Vil du have 'best practice' på dokumentationen af dine lovpligtige eftersyn?:

Kontakt os

Bliv ringet op

Helle Olsen

Servicekoordinator, løftegrej - Fyn og Jylland

phone63965327

mailhol@fku.dk

Helle Olsen

Pia Vedel

Servicekoordinator, løftegrej - Sjælland

phone63160760

mailpve@fku.dk

Pia Vedel

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up