keyboard_arrow_down

Case: Confac - Responstid, højt serviceniveau og skarpe priser

Virksomheden Confac i Randers har Fyns Kran Udstyr som leverandør af løftegrej og serviceeftersyn, og fortæller gerne, hvorfor responstid, højt serviceniveau og skarpe priser er vigtige elementer, når de vælger leverandør.

Virksomheden Confac i Randers leverer bygningsfacader i mange afskygninger - fra simple lagerhaller til avancerede etageboligbyggerier med unikke designfacader til lager-, erhvervs- og etageboligbyggeri i hele Danmark. Siden etableringen i 2007 har virksomheden haft konstant vækst opnået gennem fokus på et unikt produktionskoncept, et skarpt produktprogram og effektive og dygtige medarbejdere. Virksomheden har siden 2007 bl.a. fordoblet produktionskapaciteten, for at kunne levere til de mange erhvervsbyggerier, hvor aftagerne ofte har fokus på skarp pris og kort leveringstid.

På billedet ses grundlæggerne af Confac - fra venstre mod højre - Verner Lind, Frank Laursen, Peter Adamsen og Erling Holm.

keyboard_arrow_down

”Responstid er afgørende, når det handler om beton”

- Mikkel Buhl, Vedligeholdelses- & Sikkerhedsleder.

”Jeg er forholdsvis ny i jobbet, og min forgænger havde allerede et godt samarbejde med Fyns Kran Udstyr” fortæller Vedligeholdelses- & Sikkerhedsleder; Mikkel Buhl, og fortsætter; ”Jeg vidste, at det årlige lovpligtige eftersyn af vores kraner og løftegrej foregik fast i uge 29 hvert år, og derfor var noget af det første, jeg gjorde at kontakte Fyns Kran Udstyr for at fortælle, at jeg fortsat ønskede at bevare serviceaftalen i uge 29” siger han, og fortæller videre. ”Samtidig fik jeg et servicetelefonnummer, som jeg kunne ringe til 24/7, hvis jeg fik brug for assistance på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet, og det er faktisk det vigtigste for mig, da responstiden er det absolut vigtigste i vores branche med beton, for vi kan ikke stoppe hærdeprocessen, og når kranen stopper klokken 3 om natten, hvilket Murphys lov siger at den gør, så er vi nødt til at have en tekniker ud med det samme. Og de gange vi har haft brug for det, så har der stået en servicetekniker her ganske kort tid efter. Så det vigtigste for os er uden tvivl responstid. Samtidig er alle medarbejdere informeret om proceduren, så når én af mine medarbejdere står kl. 3 om natten med en kran, der ikke kører, så er de ikke tvivl om hvem de skal have fat i. Dvs. at den ansvarlige på f.eks. natholdet blot tager fat i Fyns Kran Udstyr og får løst problemet med det samme, og de ikke behøver ind over mig – det er meget hurtigere og mere effektivt. Responstid er jo afgørende, når det handler om beton” – fortæller Vedligeholdelses- & Sikkerhedsleder; Mikkel Buhl.

Højt serviceniveau ved lovpligtigt eftersyn

Mikkel Buhl fortæller om besøget af teknikerne og det årlige eftersyn. ”Vi har haft en rigtig god oplevelse i forbindelse med det årlige lovpligtige eftersyn i uge 29. To serviceteknikere fra Fyns Kran Udstyr mødte op hos os, og de tog dialogen, hvis der var nogle spørgsmål eller lignende. Der var blandt andet en problemstilling på en af vores kraner, som vi i samarbejde fik lavet en handlingsplan for at få løst – så vidste jeg hvad jeg skulle gå videre med og hvordan for at det hele fungere optimalt. Så udover responstiden er serviceniveauet også en stor del af valget for os – for vi er dybt afhængige af vores kraner, og at de kører hele tiden” forklarer Mikkel Buhl

Unikke løfteprodukter til en effektiv produktion

Udover lovpligtige serviceeftersyn, så bestiller Confac også forskellige produkter hos Fyns Kran Udstyr. Mikkel Buhl fortæller ”Udover kranservice har vi også flere gange bestilt løfteåg - for nyligt har vi bestilt et løfteåg, der skulle bruges under vores ene portalkran, hvor jeg tog fat i vores tilknyttede salgskonsulent Bo Anderloni, hvor vi tog dialogen om behos og ønsker til det nye løfteåg, og vi talte med medarbejderne om, hvilke ønsker, de havde til ågets funktionalitet, for det jo dem, der bruger løfteåget hver dag. Deres input er røget direkte videre til Bo og Fyns Kran Udstyr, og så er det blevet udviklet og fabrikeret på Fyns Kran Udstyrs produktionsenhed i Aalborg. Vi tog udgangspunkt i en standardmodel fra Fyns Kran Udstyrs modelprogram, og så fik vi det tilpasset det efter vores ønsker”, siger en tilfreds Mikkel Buhl

Se et af de nye løfteåg i brug:

Dette løfteåg er ét blandt flere der bl.a. benyttes ved virksomhedens portalkraner. Løfteåget er en modifikation af vores S12 model og har en WLL (løftekapacitet) på hele 25 tons samt en længde på 5 meter.

”Ja, vi sammenligner - men Fyns Kran Udstyr har bare ofte de bedste priser”

Mikkel Buhl fortæller om forbruget af løfteudstyr i hverdagen hos Confac. ”Mine medarbejdere er gode til at se efter det løftegrej, som de bruger i hverdagen; f.eks. rundsling. Vi har et internt system med, at vi får leveret nogle kasser med f.eks. FKU-rundsling, løftebånd etc. Når medarbejderne vurderer, at det løftegrej de bruger, ikke er forsvarligt at bruge mere, så kasserer de det, og tager selv nyt løftegrej fra de forskellige kasser. Derudover har vi et fast regelsæt om, at vi kun bruger engangsstropper, der sidder om armeringsjern én gang. Når vi løber tør for noget løfteudstyr fra kasserne, så ringer jeg til salgskonsulent Bo Anderloni eller kontakter Palle der sidder på Fyns Kran Udstyrs kontor i Aalborg, og så får jeg bestitl noget mere. Desuden har jeg et login til Fyns Kran Udstyrs webshop, og det bruger som opslagsværk for at se vores priser på de forskellige varer. Det gør det nemt for mig at holde Fyns Kran Udstyrs priser op mod andre leverandørers priser – for vi får selvfølgelig hos Confac løbende tilbud fra andre leverandører rundt omkring. Med adgang til webshop, priser og direkte bestilling, så bliver hele forløbet bare mere transparent, og vi kan altid se, at vi køber løftegrejet til den rigtige pris. Vi har ikke noget at lægge skjul på – vi kan se at vi gør den bedste handel hos jer hos Fyns Kran Udstyr.” afslutter Mikkel Buhl, Vedligeholdelses- & Sikkerhedsleder.

 

 

 

Er du blevet nysgerrig på hvad der gør vores lovpligtige eftersyn unikke?

Se mere om vores lovpligtige eftersyn

Vil du have samme fordele som Confac?:

Kontakt os

Bliv ringet op

Frank Nørlem

Salgs- og uddannelseskonsulent

phone20936999

mailfnl@fku.dk

Frank Nørlem

Palle Bo Nielsen

Teamleder / Salgskoordinator, Aalborg

smartphone30388738

phone96345911

mailpbl@fku.dk

Palle Bo Nielsen

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up