Ja, hos Guldborgsund Forsyning har en ny Thern-kranløsning, været med til at skabe et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne.
Guldborgsund Forsyning – effektivisering og optimering
En del af Guldsund Forsynings aktiviteter er behandling af spildevandet fra godt 32.000 ejendomme på Falster og det østlige Lolland. Spildevandet ledes via et stort ledningsnet til et af Guldborgsund Forsynings renseanlæg. Guldborgsund Forsyning har iværksat en effektivisering af deres eksisterende renseanlæg, og de vil løbende nedbringe antallet af anlæg, så de ender med at have 10-12 effektive og aktive renseanlæg.
Allerede i 2019, gik Guldborgsund Forsyning i gang med at effektiviserer 4 af deres renseanlæg for et trecifret millionbeløb bl.a. renseanlægget ved Marielyst, hvor vi møder, tilsynsførende VVS-/sikkerhedsmedarbejder, Ivan Lauersen.
Effektivitet og arbejdsmiljø går hånd i hånd
Guldborgsund Forsyning havde en udfordring med at skulle skabe en mere sikker servicering af deres omrører, som skulle foregå på et meget lille arbejdsområde omkranset af rækværk. Den trange plads kunne tilmed være med til at skabe farlige situationer for medarbejderne under serviceringen af omrørerne. Kunne der måske findes en bedre løsning på denne udfordring?
Hidtil havde den årlige servicering af omrørerne foregået ved hjælp af indbyggede hejseenheder, og placeringen i selve anlægget gav et minimalt udlæg og dermed kort rækkevidde for de eksisterende kraner.
Guldborgsund Forsyning med Ivan Laursen som tilsynsførende VVS-/sikkerhedsmedarbejder i spidsen, gav sig i kast med at lede efter en alternativ måde at håndtere de 3-400 kg tunge omrører i renseanlæggene. I deres jagt efter en ny og bedre løsning blev der lagt vægt på én bestemt ting; nemlig arbejdsmiljøet.
Ivan Laursen fik i jagten på en ny løsning kontakt med Fyns Kran Udstyr og fik forklaret udfordringerne og ønskerne, samt hvad deres krav til en samarbejdspartner i dette projekt var.
Hør Ivan Lauersen fortælle, hvad der har været det vigtigste i den nye løsning og hvilken væsentlig fordel der er ved Thern davit-kraner.
Èn kran; mange fordele
I samarbejde med Fyns Kran Udstyr kunne Ivan Lauersen heldigvis sørge for, at udfordringerne blev løst, og en del af løsningen var en kran fra amerikanske Thern; én kranløsning med mange fordele og en masse andre tricks.
Den nye løsning hos Guldborgsund Forsyning med Thern-kranen er med til at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, som var det, som Guldborgsund Forsyning havde lagt meget stor vægt på i deres nye løsning. “Det er meget mere sikkert for vores medarbejdere at arbejde med den krantype, som vi nu har fået” udtaler Ivan Laursen.
Samtidig fik Guldborgsund Forsyning en sikker løsning uden at gå på kompromis med deres ønsker til kranens egenskaber som f.eks. belastning og rækkevidde. Én af de mange fordele ved Thern-kranen er nemlig, at den samme kran kan bruges over hele anlægget, da den let kan flyttes fra en installeret ’base’ til en anden.
Måske tænker du… “Jamen en kran kan du da ikke bare sådan flytte rundt på!” Men det kan du med en Thern-kran, for den kan nemlig på få minutter adskilles og samles et nyt sted.
Se hvor let en Thern-kran kan samles i denne korte video:
Når kranen ikke er i brug, kan den derfor pakkes sammen og opbevares sikkert for vind og vejr - dette betyder minimalt vedligehold og dermed mindre ressourcer til dette.
Vil du have samme fordele som Guldborgsund Forsyning?:
Kontakt os
Bliv ringet op