keyboard_arrow_down

Donkraft-løsning gør Johannesen Kran & Maskintransport klar til fremtidens opgaver

Johannesen Kran & Maskintransport har haft en unik opgave i forbindelse med metrobyggeriet i København; en bærende loftkonstruktionen skulle hæves de afgørende 10 mm, så gamle bjælker kunne komme ud og nye ind. Men hvordan gør man det, når bygningen både var gammel og skæv? Løsningen blev en komplet pakke fra Fyns Kran Udstyr, som blev anvendt til at skabe den nødvendige plads til udskiftning af de bærende bjælker.

DK Jack fra Fyns Kran Udstyr

 

Kom med ned under Hovedbanegården hvor udstyret fra Fyns Kran Udstyr bruges.

 

Kom med ned under Hovedbanegården hvor udstyret fra Fyns Kran Udstyr bruges.

Johannesen Kran- og Maskintransport har haft en unik og spændende arbejdsopgave i år. I samarbejde med Aarsleff Rail skulle de løse en meget speciel løfteopgave for Banedanmark. I forbindelse med metrobyggeriet i KBH, hvor Johannesen Kran- og Maskintransport i forvejen løste mange kran- og løfteopgaver på byggepladsen ved metroen, skulle virksomheden hjælpe med at udskifte 27 meter bærende loftbjælker i den gamle konstruktion under Hovedbanegården, der skulle danne rammen om en ny underjordisk passage fra en ny metrostation til Hovedbanegården. Grundet en tidligere skade skulle bjælkerne udskiftes, da den nuværende konstruktion var for svag.

Mens projektet var på tegnebrættet, tog Banedanmark og Aarsleff Rail kontakt til Johannesen Kran og Maskintransport for at høre om mulige løsninger på opgaven omkring udskiftning af de bærende loftsbjælker.  

For at sikre bygningen mod nedstyrtning under udskiftningen, var idéen at bruge donkrafte. Peter Rosenbäck fra Johannesen Kran og Maskintransport var interesseret i en komplet løsning til dette unikke projekt. Han valgte at tage kontakt til Fyns Kran Udstyr, som både kunne rådgive og samtidig også levere de helt rigtige produkter til at realisere projektet.

De eksisterende 27 meter gamle træbjælker fra før 1900-tallet, var en bærende del af loftkonstruktionen i kælderen, og for at udskiftningen kunne foretages sikkert, blev konstruktionen understøttet af 12 meter lange stålbjælker, mens tømrerarbejdet blev udført, indtil de nye bjælker igen kunne bære konstruktionen. Stålbjælken blev båret af ’soldater’ hvor under, der blev placeret DK Jacks i to separate sektioner med 7 DK Jacks i hver. Det var derfor DK Jacks, der løftede byrden og hævede loftkonstruktionen de afgørende 10 mm, så man kunne få de gamle bjælker ud og de nye bjælker ind.

Løsningen med DK Jacks blev valgt for at kunne foretage udskiftningen på den meget trange plads. Alternativet var simpelthen bare ikke en mulighed kælderen, da pladsen simpelthen var for trang. Da man skulle finde det rigtige udstyr til opgaven, hvor pladsen var så trang, foreslog Peter Rosenbäck at anvende donkraften DK Jack, der er udviklet af Fyns Kran Udstyr. Hver DK Jack har en individuel løftekapacitet på 10 tons, og det er ikke kun de ydre dele af en DK Jack, der består af kvalitetsdele. Den indre del af en DK Jack har nemlig en hydraulisk cylinder, som er produceret af hollandske Holmatro.

De to ’stationer’ med hver syv DK Jacks kunne styres via de to Holmatro-flowpaneler, hvor trykket leveres af en Holmatro-elpumpe, der er koblet til hvert flowpanel. I den konfiguration, som Peter Rosenbäck fra Johannesen Kran og Maskintransport valgte, var der mulighed for at indstille på 6 individuelle parametre. 

Peter Rosenbäck udtaler: ”Der er ikke meget i den gamle bygning, der er helt lige, så der skulle løftes forskelligt på de i alt 12 justeringspunkter, for at det hele blev fuldstændig lige. Det hele blev justeret via flowpanelerne fra Holmatro, og trykket på de i alt 12 udtag, kunne aflæses på de enkelte manometre. Og de 2 donkrafte i hver ende blev sat på en dobbelt slange, og de i alt 4 donkrafte blev derfor kun styret fra 2 udtag.”  

De to komplette DK Jack-sæt blev leveret i kasser med hjul, så de to komplette sæt nemt kunne transporteres til og fra opgaver.

Johannesen Kran og Maskintransport var ikke tøvende med at købe så stor en løsning med DK Jack-produkter. Der var mange scenarier, hvor løsningsmodellen med DK Jack var særdeles anvendelig grundet den store fleksibilitet. Samtidig var den et godt værktøj til utrolig mange bakseopgaver samt maskinflytningsopgaver, hvor den lave indsætningshøjde kombineret med meget stor løftehøjde var ekstremt brugbar. 

keyboard_arrow_down

Peter Rosenbäck udtaler ”Projektet var en succes, og det gik fuldstændig efter planen. Produkterne blev virkelig testet af, og de mistede ikke trykket på noget tidspunkt – intet rykkede sig overhovedet, så det var helt perfekt,” afslutter han.

Find produkterne i de forskellige produktkategorier: 

Få samme komplette pakke:

Kontakt os

Bliv ringet op

Frank Nørlem

Salgs- og uddannelseskonsulent

phone20936999

mailfnl@fku.dk

Frank Nørlem

Palle Bo Nielsen

Teamleder / Salgskoordinator, Aalborg

smartphone30388738

phone96345911

mailpbl@fku.dk

Palle Bo Nielsen

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up