keyboard_arrow_down

Case med JORTON A/S: Samarbejde med fokus på sikkerhed

Den landsdækkende bygge- og anlægsvirksomhed, JORTON A/S, har mange projekter rundt omkring i landet. Vi besøgte dem en regnvåd formiddag på en byggeplads ved Esbjerg Havn, hvor JORTON var i fuld gang med betonarbejdet i forbindelse med byggeriet af to nye haller. Under besøget faldt vores samtale bl.a. på, hvordan JORTON sætter fokus på sikkerhed, de unikke selvkørende Montalift kraner og ikke mindst hvorfor virksomheden har Fyns Kran Udstyr som samarbejdspartner.

Et langt og tillidsfuldt samarbejde 

Samarbejdet mellem JORTON og Fyns Kran Udstyr spænder over mange år. Mads Jensen har været ved JORTON i 16 år, og har samarbejdet med Fyns Kran Udstyr ”lige så længe han kan huske.” fortæller Mads Jensen og uddyber samarbejdet med Fyns Kran Udstyr:  ”Vi er glade for samarbejdet. Det er et forhold fyldt med tillid og godt humør. I er pålidelige og dygtige samarbejdspartnere. Der er altid styr på sagerne, og det er rart at Helle fra jeres serviceafdeling ringer når det er tid til de lovpligtige eftersyn.” Han fortsætter: ”Det er bare at sende listen til Helle, og så er det hende der styrer det videre forløb.” 

Udover de lovpligtige eftersyn, har Fyns Kran Udstyr og JORTON også samarbejdet om at lave flere specialdesignede løfteåg til løft af armering. ”Vi kom med en stregtegning og så gik jeres tekniske afdeling og smede i gang,” fortæller Mads Jensen. Derudover var JORTON også blandt nogle af de første kunder der købte de smarte LudwigHooks, der med en radiostyret afkoblingsfunktion, sparer anhuggeren for at skulle afkoble manuelt. ”Det er mere sikkert og tidsbesparende”, fortæller Mads Jensen. 

Unikke kraner med fleksible anvendelsesmuligheder 

Under besøget var pladsen fuld af piloteringsmaskiner og de selvkørende Montalift-kraner, der med sine fleksible anvendelsesmuligheder, er blevet en storfavorit hos Materielchef Mads Jensen. Faktisk er kranerne blevet så stor en favorit at JORTON er blevet danske forhandler og samarbejdspartner for Montalift-kranerne der produceres af den hollandske producent Montarent.

JORTON har længe anvendt de selvkørende Montalift tårnkraner, som er meget populære hos deres medarbejdere på byggepladser over hele landet. Kranerne anvendes både på egne byggesager, og også til eksterne kunder. JORTON har nu udlejet hele 10 stk. af de smarte selvkørende Montalift-kraner. JORTON har desuden netop fået leveret verdensnyheden Montalift M32 4-WDS – som de første i hele verden.

”Vi er glade for mobiliteten og fleksibiliteten. De kan komme ind de fleste steder og er hejseklare på bare 20 minutter. Efterhånden som byggepladserne får kendskab til de unikke kraner, så øges efterspørgslen kraftigt på dem” - uddyber Mads Jensen. 

Se mere om Montarent kranerne fra JORTON:

 

Se mere om de selvkørende Montalift-kraner på JORTON's hjemmeside side via dette link: Selvkørende Montalift kraner.

Fokus på sikkerheden 

Gennem årene har JORTON-medarbejdere været på flere af Fyns Kran Udstyrs Sikker Anhugningskurser, da sikkerheden altid kommer først.  

”Der står i loven, at det er kranførerens pligt og ansvar, at sikre at der er sikkert anhugget, men hvis du sidder i en tårnkran, 50 meter over jorden, så har du ikke en jordisk chance for at sikre dig at der er sikkert anhugget i byrden.” Mads Jensen fortsætter: ”Vi vil kraftigt anbefale Sikker Anhugnings-kurset, da det er vigtigt at der bliver anhugget korrekt.” 

keyboard_arrow_down

Det store fokus på sikkerhed betyder også at JORTON har en Førstehjælpscontainer på byggepladsen, der er udstyret med båre og det mest nødvendige, til hvis der skulle ske et uheld. Containeren er udviklet i samarbejde med Parat, der udbyder førstehjælpskurser. 

Vil du have samme fordele som JORTON?:

Kontakt os

Bliv ringet op

Dennis Bo Bank

Key Account Manager, Wind

smartphone29361118

maildbb@fku.dk

Dennis Bo Bank

Helle Olsen

Servicekoordinator, løftegrej - Fyn og Jylland

phone63965327

mailhol@fku.dk

Helle Olsen

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up