keyboard_arrow_down

CASE: International robotvirksomhed finder skalerbar løsning hos Fyns Kran Udstyr

Den fynske robotvirksomhed, ROEQ, designer og producerer topmoduler til selvkørende robotter, så virksomheder i hele verden, kan automatisere deres interne logistik. På nuværende tidspunkt sælges deres løsninger i over 40 lande, og rejsen er slet ikke slut endnu.

 

Hør Benni S. Lund fortælle om deres vakuumløsning og om samarbejdet med Fyns Kran Udstyr.

Vækst gav udfordringer

Den fynske robotudstyrsproducent har igennem de sidste par år oplevet en markant vækst, og det gav positive udfordringer til fleksibiliteten i produktionen. Deres behov for at opnå et bedre produktionsflow ændrede sig i takt med ordreindgangen, og pludselig opstod behovet for en løsning, der kunne flytte både lette og tunge emner.

”Vi gik fra at producere ét produkt om dagen, til at producere mange flere, og emnerne blev både større og tungere. Vi havde mange overvejelser om løsningen, hvorvidt det skulle det være kran eller vakuum, og hvilken leverandør havde vi brug for. Derfor var der mange leverandører forbi” fortæller ejer og medstifter, Benni S. Lund

Tryghedsgivende fremvisning gjorde udslaget

Ind imellem de mange overvejelser, var der alligevel en fremvisning der skilte sig ud. Den lokale salgskonsulent inviterede Benni og hans team til at komme forbi showroomet hos Fyns Kran Udstyr for at afprøve en løsning med vakuum. De mødte forberedte op og havde taget forskellige produkter med, som skulle testes af.

”Det afgørende for os, var fremvisningen ude hos Fyns Kran Udstyr. Inden vi investerede, kunne vi få testet det hele af, og det var meget tryghedsgivende. Vi havde først og fremmest brug for en fleksibel løsning, men også en løsning som var dynamisk, da vi har mange produkter, og der kommer hele tiden nye til, og så vi havde brug for noget der kunne skalere sammen med vores virksomhed”. 

Hvilken løsning endte ROEQ ud med?

Efter besøget hos Fyns Kran Udstyr fandt ROEQ funktionaliteten og effektiviteten i vakuumløfteren Jumbo Ergo, som svar på alle deres ønsker. Den kan nemlig både løfte de helt lette emner, men har stadig en løftekapacitet på 85 kg. Derfor kunne ROEQ både få flyttet papkasser og deres tungere stålelementer med én og samme løsning.

 

Sikkerhed og teknisk vejledning var en prioritet

ROEQ vælger kun samarbejdspartnere, der har sikkerheden i top og som følger alle lovgivninger på området, og det lever Fyns Kran Udstyr naturligvis op til.

”Når vi vælger samarbejdspartnere, skal de være professionelle og gode til det de laver, og sikkerheden er selvfølgelig det vigtigste aspekt. Derefter kommer den tekniske vejledning, som fra Fyns Kran Udstyrs side også har været rigtig god” afslutter Benni S. Lund.

Mangler du den rigtige samarbejdspartner? 

Kontakt os

Bliv ringet op

Jesper Skibdal Christensen

Salgskoordinator

phone63160736

mailjec@fku.dk

Jesper Skibdal Christensen

Stefan Demant

Salgskonsulent, Fyn

phone40769674

mailsde@fku.dk

Stefan Demant

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up