Hos Tradium i Randers, har man valgt Fyns Kran Udstyr som samarbejdspartner i lovpligtige eftersyn samt som sammenhandelspartner, når der skal indkøbes løfteudstyr - grundene til det er bl.a. et fantastisk samarbejde, alsidighed i produktprogrammet og de gode løsninger, som kan tilpasses.
I denne video kan du møde Henrik Hjortshøj Jacobsen, lære mere om Tradium og samarbejdet med Fyns Kran Udstyr. Kan du ikke se videoen? Så tryk ’tillad alle’ på cookiebanneret her på siden.
På Tradiums campus i Randers møder vi Henrik Hjortshøj Jacobsen, der efter mange år som kranchauffør nu er faglærer på linjen ‘Transport og Logistik’ ved Tradium. Som faglærer forsøger Henrik nu at videregive sin viden, erfaringer og ekspertise til de kursister, der skal ud i virkeligheden og arbejde med bl.a. mobilkraner og løfteudstyr.
Tradium – et hav af uddannelsesmuligheder
Tradium er en af landets største udbydere af AMU-kurser, samtidig med at Tradium tilbyder masser af andre kursus- og uddannelsesmuligheder. Udbuddet af uddannelser og kurser fordelt på fem campusområder i tre kommuner, og de er primært fordelt på erhvervsgymnasie og erhvervsuddannelser.
En del af uddannelsen på ‘Transport og Logistik’ er at kursisterne skal lære at bruge grejet rigtigt teoretisk, og en anden del er at lære, hvordan det fungerer i praksis. Her lærer kursisterne, hvordan korrekt anvendelse kan gøres både sikkert og smart, og der bliver undervist i love og regler på området, når det f.eks. gælder lovpligtige eftersyn af forskelligt løfteudstyr.
Lovpligtige eftersyn hos Tradium
Henrik Hjortshøj Jacobsen fortæller om Tradiums samarbejde med Fyns Kran Udstyr i forbindelse med lovpligtige eftersyn; “Vi får efterset vores udstyr af Fyns Kran Udstyr, og vi har altid fast besøg af serviceteknikerne omkring juletid – her passer det nemlig ideelt sammen med, at der ikke er kursister under uddannelse på dette tidspunkt af året.“
Når udstyret er efterset og godkendt af Fyns Kran Udstyrs teknikere, så er det sekundet efter tilgængeligt i systemet EasyCert, som er Fyns Kran Udstyrs online dokumentations- og certifikatsystem, hvor Henrik og de andre kolleger på Tradium kan se alt deres udstyr, certifikater på det enkelte udstyr samt meget andet data. De kan eksempelvis selv trække relevant data ud af systemet, selektere på lokationer og udstyr m.m. De er faktisk så glade for EasyCert på Tradium, at det bliver anvendt i undervisningen til kursisterne, når der bliver talt om lovpligtige eftersyn og dokumentation af dette.
EasyCert – dokumentation er naturlig del af undervisningen
Henrik Hjorthøj udtaler; “I dagligdagen bruger vi EasyCert som en del af undervisningen omkring dokumentation og certifikater på løfteudstyr og kraner. Vi demonstrer over for kursisterne, hvordan man let kan skaffe den relevante data og dokumentation for det lovpligtige eftersyn på det pågældende udstyr.
Henrik Hjortshøj Jacobsen forklarer, at det rent praktisk foregår sådan, at det i undervisningen gøres helt konkret ved at scanne QR-koden på den label, som sidder på eksempelvis et kædesæt, som er efterset af Fyns Kran Udstyr, og så kigges der sammen med kursisterne på det data og den dokumentation, som er tilgængeligt for brugeren gennem EasyCert-appen; præcis ligesom man ville gøre ude på en arbejdsplads. Alle har efterhånden en mobiltelefon ved hånden, og det at kunne scanne og have dokumentationen så let tilgængelig gør, at kursisterne hurtigt får lært at anvende det. “Jeg viser mine kursister, hvor genialt det der EasyCert er” udtaler Henrik Hjortshøj Jacobsen smilende.
Hør mere om hvordan Henrik Hjortshøj Jacobsen fra Tradium bruger EasyCert i denne korte video:
Indkøb af løfteudstyr; nemt og hurtigt via webshoppen
Til kursisternes praktiske undervisning har skolen naturligvis også et udvalg af forskelligt løftegrej, som anvendes i undervisningen – det udstyr købes også hos Fyns Kran Udstyr, og her er Henrik Hjortshøj Jacobsen særligt glad for webshoppen, hvor han nemt og hurtigt kan bestille det ønskede grej – han udtaler; “Altså vi handler både online og via telefon, men mange ting bestiller vi faktisk på webshoppen online, hvor vi med få klik kan bestille det, vi lige står og mangler - og så kommer det typisk dagen efter. Det er nemt, hurtigt og vi kan købe ind, når det passer os.” udtaler Henrik Hjortshøj Jacobsen og fortsætter; “Når vi skal bruge noget grej, så kan vi bestille det stort set fra dag til dag, og det sætter vi meget stor pris på”, siger han om indkøb af udstyr hos Fyns Kran Udstyr.
Drejer det sig om mere specifikke forespørgsler eller specialtilpassede løsninger som eksempelvis et løfteåg, så har Tradium også et godt samarbejde med Fyns Kran Udstyr. Som Henrik Hjortshøj forklarer; “Hvis jeg har en speciel forespørgsel, kontakter jeg ofte min kontaktperson hos Fyns Kran Udstyr, hvor vi kan få en god snak om vores behov og løsninger. “ og han fortsætter; “Det kan godt være, at I ikke lige har det i programmet, men så skaffer I det” siger Henrik Hjortshøj Jacobsen, og han fortsætter; “Vi oplever en enorm fleksibilitet og alsidighed i samarbejdet, og derfor har vi heller ikke behov for at købe løftegrej andre steder end hos Fyns Kran Udstyr,” afslutter en smilende Henrik Hjortshøj Jacobsen.
Hør hvorfor Henrik Hjortshøj Jacobsen fra Tradium handler online på fyns-kran.dk i denne korte video:
Vil du have samme fordele som Tradium?:
Kontakt os
Bliv ringet op
Palle Bo Nielsen
Teamleder / Salgskoordinator, Aalborg
smartphone30388738
phone96345911
mailpbl@fku.dk