16 tips til sikker brug af løftestropper

Syntetiske løftestropper (både rundsling, løftebånd samt båndsling) er typisk lavet af nylon eller polyester bånd og byder på mange fordele.

 

En løftestrop giver mulighed for styrke, økonomi, beskyttelse af lasten samt bekvemmelighed ved håndtering. Sikkerheden ved at bruge løftestropper er afgørende – og her er nogle tips der garanterer sikker brug i praksis:

1. Forbered altid løftet omhyggeligt.
2. Kontrollér belastningsetiketten for at sikre, at WLL og længde er korrekt.
3. Undersøg løftestropperne for evt. fejl inden ibrugtagning. Anvend aldrig en beskadiget eller defekt løftestrop.
4. Overbelast aldrig!
5. Kontrollér, at lasten er centreret på løftestroppen.
6. Anvend identiske løftestropper ved flerpartsløft.
7. Bind aldrig knuder på løftestropperne for at opkorte eller forlænge dem.
8. Løft aldrig, når løftestropperne er snoede eller har knuder.
9. Hold løftestroppernes syninger fri af krogen.
10. Beskyt løftestropperne mod skarpe kanter og slidtage.
11. Undgå chok-belastning.
12. Træk ikke en last i løftestroppen og træk ikke løftestropperne hen ad jorden.
13. Hold løftestropperne væk fra alkalier (f.eks. ammoniak og kaustisk soda).
14. Benyt ikke løftestropperne ved temperaturer under -40°C og over 100°C.
15. Undersøg løftestropperne efter brug og tag dem ud af drift, hvis der er synlige skader.
16. Før første ibrugtagning skal ibrugtagningsdato og –år angives på belastningsetiketten (brug evt. en hultang).

Syntetiske løftestropper er et godt værktøj til brug ved løft – og at bruge dem sikkert er nøglen til det absolut bedste resultat.

keyboard_arrow_up