TOP 5: Forkert brug af håndkædetalje

 

Et af de mest benyttede løfteværktøjer er håndkædetaljen. Kendt for dens alsidige brug i en lang række industrier. Den moderne håndkædetalje har formået at bevare den nødvendige holdbarhed og robusthed samtidig med at den minimerer trækkraften, så personen, der benytter den, ikke behøver at overanstrenge sig. Dette betyder dog ikke, at taljen er uforgængelig. Det er muligt at ødelægge en håndkædetalje ved forkert brug under et løft.

 

Nedenfor vises en top 5 oversigt over forkerte måder at håndtere en håndkædetalje:

1 . Overbelastning af taljen:
Ikke overraskende er den mest almindelige måde at skade/ødelægge en kædetalje at overbelaste den. Ved at løfte en byrde, som overstiger taljens maksimale løfteevne, kan kroge og kæder blive deforme og I værste fald knække, med fare for at byrden tabes og medarbejdere kommer til skade. En krog som er blevet overbelastet skal kasseres.

2. Ændring af taljen:
En anden måde at bruge taljen forkert på, er at ændre fjerne sikkerhedspalen på krogene for at gøre det nemmere at hægte byrden af og på.
Ikke alene er det farligt, men heller ikke tilrådeligt at ændre på taljens oprindelige udseende, da producentens garanti herved bortfalder.

3. Vridning af kæden:
Hvis kæden vrides eller bliver snoet, vil den sætte sig fast i taljens gear og evt. ødelægge disse eller knække. Hvis lastkrogen på en talje med 2 kædeparter vendes rundt, bliver kæden snoet og kører fast inde I taljehuset, hvorefter taljen skal adskilles og gearhjul evt. udskiftes.

4 . For hårdt træk I kæden:
Hvis der trækkes for hårdt eller hurtigt i kæden, risikeres at kæden hopper af kædehjulet eller helt ud af taljen. Som følge deraf, kan et for hårdt træk også ødelægge selve kædeleddene. Så undgå at trække for hårdt!

5. Lastkæden vikles ind i byrden:
Det sker ofte, at lastkæden bliver viklet ind I eller omkring byrden, hvilket kan skade taljehuset eller gøre at kæden blokerer eller kører langsommere. Når det drejer sig om kædetaljer, vil langsom og rolig håndtering være bedst.

BONUS!
Drejning af taljen: En ganske almindelig fejl er, lade taljen dreje eller snurre rundt med byrden. Undgå at dette sker, da kæden i givet fald kan falde af gearhjulet. Undgå også at ramme andre genstande med byrde eller talje.

TIPS:
Så nu ved du hvordan der bliver begået fejltagelser og hvordan du kan undgå dem!
• Træk stille og roligt I taljen uden at svinge med den.
• Vær altid opmærksom på taljens kapacitet og løfteevne.
• Undgå at lave ændringer på udstyret.
• Træk kun med den nødvendige kraft.
• Tænk over hvor du hænger taljen op.

keyboard_arrow_up