Øjebolte

Herunder finder du vores store udvalg af svirveløjebolte, øjebolte, ringskruer, ringmøtrikker, øjemøtrikker og wireløfteøjer. Øjebolte anvendes indenfor en lang række forskellige brancher, hvor der er store belastninger. Det kunne fx være vindmølle- eller maskinindustrien, marine/offshore, landbrug eller entreprenørmaskiner som kraner eller gravkøer, der udsættes for al slags vejr og skal klare gentagne tunge belastninger og løft.

Brand partner

tune Filtrér produkter

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15

Øjebolte i høj kvalitet

En øjebolt i høj kvalitet er et must, hvis du vil udføre dit job effektivt og sikkert, eftersom en øjebolt primært bruges til løft, transport og personlig sikkerhed. Hos Fyns Kran Udstyr har vi Danmarks bredeste lagerprogram inden for løft og surring, for vi vil gerne tilgodese alle brancher og typer af løfteopgaver. Vi forhandler udelukkende øjebolte af en høj kvalitet, som er certificeret og kvalitetstestet. Din virksomhed skal kunne stole på boltenes og møtrikkernes holdbarhed og styrke. Det handler både om sikkerhed for mennesker og for de materialer, der skal løftes.

En øjebolt til alle formål

Øjebolte og øjemøtrikker findes i flere forskellige størrelser og kvaliteter afhængig af, hvad de skal bruges til. Der findes helt særlige bolte, som tjener som løfteanordninger til løft af ekstremt tunge belastninger, og der findes bolte med andre specifikke egenskaber. Fyns Kran Udstyr har ekspertisen inden for feltet, da vi sammen med kunderne løbende har udviklet løftegrej til specielle formål. Når du skal finde den rette øjebolt, er der forskellige forhold, som du skal være opmærksom på. Du bør blandt andet overveje følgende: - Hvor meget vægt skal øjebolten kunne bære? Din brug af løftegrejet skal overholde den maksimale belastning og alle sikkerhedsforanstaltninger. - Skal øjebolten anvendes et sted, hvor den er udsat for fugt, havgus, smuds og snavs? Så er det vigtigt, at du investerer i et galvaniseret produkt, der er slidstærkt og holdbart til brug i al slags vejr.

Find det produkt, du skal bruge lige her

Fyns Kran Udstyr har møtrikker og bolte i mange forskellige fabrikanter, kvaliteter og vægtklasser. Brug vores produktfilter til at indkredse din søgning, så du nemt finde det løftegrej, du skal bruge. Du kan fx søge på:
- Produkttype, fx løftestrop, ringskrue, svirveløjebolt, øjebolt eller øjemøtrik
- WLL (Working Load Limits). Fyns Kran Udstyr har øjebolte, der kan bære helt op til 45 tons.
- Boltstørrelse, fx M6, M8 eller M10 - Brands/fabrikant, fx Cromox, Fyns Kran Udstyr eller Gunnebo.

Vælg den rigtige gevindtype og -størrelse 

Gevindet på øjebolten skal passe til det hul eller gevind, der er i emnet. Der er to hovedtyper: 

Metrisk gevind (M6, M8, M10, M12, M16, M20, M24, M30 etc.) 

  • Standard i Europa og Danmark 
  • Angives med "M" efterfulgt af diameter i millimeter 
  • Eksempel: M12 = 12 mm diameter 

UNC/UNF gevind (tommer) 

  • Standard i USA og UK 
  • Angives i tommer (1/4", 3/8", 1/2", 5/8", 3/4", 1" etc.) 
  • Anvendes ofte på importeret udstyr 

Brug ALDRIG en øjebolt, hvis: 

  • Den har synlige revner, deformationer eller korrosion. 
  • WLL-mærkningen er ulæselig eller mangler. 
  • Gevindet er beskadiget. 
  • Øjet er bøjet eller deformeret. 
  • Den har været udsat for overbelastning. 

Ofte stillede spørgsmål om øjebolte 

Kan jeg genbruge en øjebolt fra et gammelt projekt? 

Ja, hvis øjebolten er i god stand, har været opbevaret korrekt, opfylder gældende krav og er efterset i henhold til gældende regler.  

Hvad er forskellen på WLL og brudstyrke? 

WLL (Working Load Limit) er den maksimale arbejdsbelastning under normale forhold. Brudstyrken er den kraft, der skal til for at øjebolten bryder, og er typisk 4-5 gange højere end WLL. Du må ALDRIG belaste en øjebolt op til dens brudstyrke. 

Kan jeg svejse en øjebolt fast i stedet for at skrue den? 

Nej, aldrig! Svejsning ændrer materialets egenskaber og kan skabe mikro-revner, som drastisk reducerer styrken. Brug altid øjebolte som designet - skruet fast med gevind. 

Skal øjebolte smøres før montering? 

Nej, medmindre producentens vejledning specifikt anbefaler det. Smøring kan medføre overstramning og skjule gevindskader. Monter øjebolte i tør, ren tilstand. 

Eftersyn og vedligehold af øjebolte 

Før hver brug (visuel inspektion): 

  • Kontrollér for synlige skader, revner eller deformationer 
  • Kontrollér at WLL-mærkningen er læselig 
  • Kontrollér at øjebolten er korrekt monteret 

BEMÆRK: Øjebolte skal lige som andet løftegrej efterses og kontrolleres af en sagkyndig minimum hver 12 måned iht. Arbejdstilsynets bekendgtørelse nr. 428. Læs mere om eftersyn af løftegrej

Er du i tvivl om de forskellige anvendelsesmuligheder, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 15 20 15. Så vil vi ud fra den specifikke opgave rådgive dig om, hvilket produkt du bør vælge

keyboard_arrow_up