Hvad er en sjækel?
Sjækler er det uundværlige bindeled mellem løftegrej, men kan også anvendes som selvstændigt løftegrej mellem emnet, der løftes og selve kranen. Hos Fyns Kran Udstyr har vi som bekendt et rigtig stort udvalg i vores sortiment af sjækler, men vi kan også skaffe alle typer sjækler uanset størrelse – sågar mange tusind tons.
Er der sjækler man ikke må bruge til løft?
Ja! Sjækler benævnt som ’handelssjækler’ må som udgangspunkt IKKE benyttes til løft. Hvis en sjækel skal benyttes til løft skal den være mærket med WLL (løftekapacitet), producent, stålklassifikation m.v. Du kan se mere om emnet i videoen længere nede på siden.
Skal sjækler også efterses hver 12. måned?
Det korte svar er ja. Sjækler skal som alt andet løftegrej efterses mindst én gang hver 12. måned jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428. Har du spørgsmål til sjækler? Så du som altid velkommen til at kontakte os 70 85 81 28 eller skrive til os på fku@fku.dk – vi er klar til at besvare dine spørgsmål, hjælpe med at sammensætte din løsning.
Hvilke typer sjækler findes der?
Som udgangspunkt deler man sjækler op i to typer:
Med skruepin (klasse 2) – Dette er den ’hurtige’ type hvor du let kan indsætte eller afmontere skruepinen f.eks. lige efter dit løft og derefter anhugge et nyt emne.
Med møtrik (klasse 3) – Dette er typen hvor man på forhånd ved at sjæklen ikke skal demonteres med det samme. Møtrikken sørger for at der ikke er risiko for at skruepinen løsnes. Omvendt forlænger møtrikken også montage og demontage-tiden ved anhugning.
Der findes dog også sjækler designet specifikt til brug sammen med f.eks. rundslinge eller wirestropper benævnt 'sling sjækler' eller 'wide body'-sjækler. Derudover findes der også sjækler med svirvelfunktion, til med ROV’er under vand og meget andet!
Hvad skal min sjækel være mærket med og hvordan løfter jeg korrekt?
Se denne video med vores salgskonsulent Frank Nørlem, hvor han fortæller hvordan din sjækel skal være mærket, samt giver tips til hvordan du kan løfte med dine sjækler.
I videoen giver Frank Nørlem os en lille huskeliste over hvilke ting en sjækel skal være mærket med: WLL, CE-mærke, identifikation, producent f.eks. med et logo, samt en sporbarhedskode eller batch nummer.
FAQ
Hvad er forskellen på en sjækel med skruepin og en med møtrik?
En sjækel med skruepin (klasse 2) er designet til opgaver, hvor sjæklen ofte skal monteres og afmonteres. Den er hurtig at arbejde med og ideel til daglig brug i produktionen. En sjækel med bolt og møtrik (klasse 3) er beregnet til mere permanente installationer, eller hvor der er risiko for, at byrden kan rotere og løsne en almindelig skruepin. Møtrikken sikres yderligere med en split for maksimal sikkerhed.
Må jeg bruge en handelssjækel til løft?
Nej, handelssjækler er udelukkende beregnet til lette surringsopgaver eller afspærring og må under ingen omstændigheder anvendes til løft. En sjækel, der skal bruges til løft, skal altid være tydeligt mærket med WLL (Working Load Limit), producentens navn, stålklasse og et CE-mærke.
Hvad er en "wide body" sjækel?
En wide body sjækel (også kaldet sling-sjækel) har en bredere bøjle end en standard sjækel. Den er designet specifikt til brug med rundslinge eller løftebånd, da den bredere bøjle fordeler belastningen bedre over det tekstile løftegrej og dermed reducerer slid og forlænger levetiden.
