Handelselev med speciale i salg – Kickstart din karriere hos Fyns Kran Udstyr!
Brænder du for salg, kundekontakt og forretningsforståelse? Vil du lære af de bedste i branchen og udvikle dig i et stærkt team? Så er du måske vores nye handelselev med speciale i salg.
Om Fyns Kran Udstyr A/S
Vi er en landsdækkende handels- og servicevirksomhed, der siden 1969 har leveret professionelt løfteudstyr, service og rådgivning til industrien og byggeriet. Med høj faglighed, stærke værdier og et solidt team skaber vi løsninger, der sikrer effektivitet og sikkerhed for vores kunder.
Som elev hos os bliver du en del af et veletableret, men moderne B2B-miljø, hvor du får ansvar og udvikling fra første dag.
Dit elevforløb
Som handelselev i salgsafdelingen vil du blive en del af et ambitiøst og engageret salgsteam, hvor du:
- Deltager i daglig kundekontakt og salgsarbejde
- Udarbejder tilbud og ordrer
- Lærer at analysere kundebehov og skabe værdi i salgsprocessen
- Deltager i kampagner, events, messer og opsøgende salg
- Får indsigt i vores produkter, marked og forretningsstrategi
Du vil gennemgå et 2-årigt elevforløb med en kombination af praktik og skoleophold, hvor du får en solid erhvervsuddannelse med speciale i salg.
Vi søger dig, der:
- Har bestået eller er i gang med en relevant adgangsgivende uddannelse (EUD, EUX eller HHX) og ønsker at starte på en 2-årig Handelsuddannelse.
- Er nysgerrig, lærevillig og motiveret for at gøre en forskel
- Er udadvendt, serviceminded og har flair for at kommunikere – både skriftligt og mundtligt
- Har god talforståelse og arbejder struktureret
- Trives i et travlt miljø og er en holdspiller
Vi tilbyder dig:
- En spændende og alsidig hverdag i en dynamisk virksomhed.
- En erfaren elevansvarlig og kolleger, der hjælper dig godt i gang.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Gode karrieremuligheder efter endt uddannelse.
- Et uformelt arbejdsmiljø med smil og humor og sociale aktiviteter.
Sådan søger du
Så send din ansøgning og dit CV på mail til job@fku.dk og mærk den ”Salgselev”.
Ansættelse er 1. september og vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Salgsdirektør Joachim Riisager på telefon 3038 8735.
Vi glæder os til at høre fra dig!