Er du vores nye servicetekniker på Sjælland?

Brænder du for god service og tekniske detaljer, og trives du i et tempofyldt miljø, hvor en god og uformel tone præger hverdagen? Så er du måske vores nye krantekniker/servicetekniker til eftersyn af kraner og løftegrej på Sjælland.

Bliv ringet op vedr. stillingen - udfyld nedenstående formular:

- eller ring direkte til vores servicechef Mikael Eriksen på tlf: 2331 5288.

Hvilke arbejdsopgaver kan du se frem til?

Du får først og fremmest en spændende hverdag blandt gode kolleger, hvor vi har et godt samarbejde på tværs af vores afdelinger. Ligeledes vil du have tæt kontakt med vores servicekoordinatorer, som du vil være i dialog med omkring dagligdagens opgaver. Desuden får du en stor kontaktflade med både kunder, salgsteam samt øvrige afdelinger, og dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udførelse af lovpligtige eftersyn på kraner og løfteudstyr.

  • Reparation og vedligeholdelse kraner og løfteudstyr.

  • Fejlfinding på elektriske og mekaniske systemer

  • Registrering af kraner og løftegrej i brugervenlig certifikatdatabase (EasyCert).

Hvor får du som ansat hos os?

Du vil selvfølgelig få en grundig introduktion og oplæring, ligesom vi nok skal sørge for at ‘smitte’ dig med vores entusiasme og interesse for løfteudstyr, kraner og branchen generelt.

Vi har en uformel og god tone i serviceteamet, og vi har i virksomheden generelt fokus på det gode arbejdsmiljø, og vi leder efter dig, som både kan se værdien i et godt arbejdsmiljø samt bidrage positivt til dette. Du får desuden:

  • En alsidig stilling med spændende faglige udfordringer.
  • Et hold af dygtige og engagerede kolleger, der har stor erfaring i branchen.
  • En attraktiv aflønning der inkluderer pensionsordning samt helbredsforsikring.

Hvem er du?

Du er en positiv og udadvendt person, som kender til god kundeservice, og du trives med at arbejde både selvstændigt og i teams; og så bevarer du overblikket og det gode humør – også når det går stærkt. kt. Du er fleksibel og bor centralt på Sjælland, er udlært elektriker, automekaniker, elektromekaniker eller lignende; måske har du også brancheerfaring, men sidstnævnte er ikke et krav.

Har du spørgsmål til stillingen?

Så er du velkommen til at kontakte vores servicechef Mikael Eriksen på telefon 23 31 52 88.

Din ansøgning og dit CV sender du på mail: job@fku.dk og mærk den ”Servicetekniker/krantekniker Sjælland”.

Ansættelse er snarest muligt, og der vil løbende blive afholdt samtaler.

keyboard_arrow_up