Faldsikring

Her finder du vores store udvalg af faldsikringsudstyr som faldsikringsseler, støttestropper, falddæmpere samt faldblokke, redningsudstyr og faldsikringstilbehør. Alt vores faldsikring er altid i overensstemmelse med gældende sikkerhedsregler og love på området. Vores erfarne og veluddannede medarbejdere foretager gerne inspektion i din virksomhed og kontrollerer dit faldsikringsudstyr, samt sørger for den nødvendige dokumentation. Ring 70 15 20 15 for yderligere information.

Mere om faldsikring

Hos Fyns Kran Udstyr tilbyder vi et bredt udvalg af faldsikringsudstyr.
Det drejer sig om forskellige typer af faldsikringsseler, diverse liner og falddæmpere, faldblokke,  samt treben. Desuden har vi mandskabskurve og vi tilbyder et stort sortiment i faldsikringstilbehør som forankring og karabinhager og kroge

Alt vores faldsikringudstyr er altid i overensstemmelse med gældende sikkerhedsregler og love på området.
Fra vores testbiler, som kører i hele Danmark, kan Fyns Kran Udstyr A/S’s autoriserede personale udføre den årlige kontrol af faldsikringsseler, bælter, liner og falddæmpere.
Vores faldsikringseftersyn og -service bliver udført i henhold til DS-EN 365
samt Arbejdstilsynets retningslinjer på området.

Vores erfarne og veluddannede medarbejdere foretager gerne inspektion i din virksomhed, hvor de kontrollerer dit faldsikringsudstyr og sørger samtidig for den nødvendige dokumentation. Faldsikringsudstyret bliver rent fysisk mærket op med label og desuden bliver certifikaterne straks efter at eftersynet er foretaget, lagt i vores online database, EasyCert, hvor man som kunde altid har tilgang
til de forskellige certifikater på det enkelte udstyr.

Har du spørgsmål til vores faldsikringsudstyr eller til faldsikringseftersyn og service,
så sidder vi klar ved telefonen til at svare på dine spørgsmål - kontakt os på 70 15 20 15.

Faldsikringens ABC…

A. Du skal risikovurdere hver enkelt arbejdsopgave

Inden du påbegynder en arbejdsopgave, hvor du skal anvende dit faldsikringsudstyr, så skal du finde ud af, om der er eventuelle fysiske eller psykiske belastninger, ulemper eller andet, der kan være forbundet med at bruge faldsikringsudstyret ved den pågældende arbejdsopgave.

B. Benyt altid faldsikring, hvor der er risiko for fald

Hvis du skal udføre en arbejdsopgave, hvor der er en risiko for fald, eller hvor der er 2 meter fra lodret fald på et plant arbejdsområde, så er det påbudt at anvende faldsikringsudstyr.

C. Din egen højde skal medregnes, når du beregner faldlængde

Ved anvendelse af falddæmper, er det meget vigtigt, at du beregner den nødvendige frihøjde - du kan læse mere om frihøjde i det pågældende produkts brugervejledning.

D. Dit forankringspunkt SKAL kunne klare en belastning på 1.200 kg

Og dette forankringspunkt bør, så vidt det er muligt, etableres ovenover hovedhøjde.

E. Du skal gennemgå vejledning og faldsikringsproduktet, inden du tager det i brug – det er et krav!

Forkert brug af et faldsikringsprodukt kan medføre svær legemsbeskadigelse eller i værste tilfælde, døden. Derfor er det er krav, at du som bruger gennemgår brugervejledning og faldsikringsprodukt før det tages i brug.

F. Du skal altid kontrollere vægtforhold for det anvendte faldsikringsudstyr

Undersøg altid vægtbelastningen for det anvendte faldsikringsudstyr, og husk at medregne din egen vægt samt evt. værktøj. Den maksimale vægt for faldsikring kan variere afhængig af mærke og produkttype. Læs mere om maksimalbelastning i produktets brugervejledning.

G. HUSK at registrere, når du anvender dit faldsikringsudstyr første gang

Du skal registrere, når tager dit faldsikringsudstyr i brug første gang. Ofte er der en mærkat på faldsikringsudstyret, hvor dette kan gøres, ligesom du har mulighed for at se, hvornår udstyret er efterset.

H. Lav altid en evakueringsplan inden du anvender dit faldsikringsudstyr - hvis uheldet er ude!

Som bruger af faldsikringsudstyr, er det et lovkrav, at der udarbejdes en rednings- og evakueringsplan, når du anvender udstyret. Hvis du eksempelvis hænger i udstyret efter et fald, så skal du ned hurtigst muligt, da der på mindre en halv time kan skabes f.eks. blodpropper.

J. Du skal altid kontrollere, at dit faldsikringsudstyr er mærket korrekt samt foretage visuel inspektion.

Inden du bruger dit faldsikringsudstyr, skal du altid kontrollere, at udstyret er korrekt opmærket med dato for ibrugtagning, serienummer samt sidste eftersynsdato, ligesom du skal efterse det visuelt for evt. skader og mangler. I. Hvis faldsikringsudstyret har været udsat for fald, SKAL du straks sende det til eftersyn

Er uheldet ude og faldsikringsudstyret har været udsat for fald, så må det ikke anvendes mere. Seler og reb skal kasseres, og faldblokke skal eftersyn hos en uddannet kompetent person.

K. HUSK, at dit faldsikringsudstyr skal til eftersyn

Dit faldsikringsudstyr skal til eftersyn mindst hver 12. måned, hvor det skal efterses af en uddannet kompetent person – også selvom det ikke har været anvendt inden for det sidste år.

Få gode råd om faldsikring på tag:

 

Mød Gert Storm fra Tractel og få en række gode råd, herunder hvad faldsikringens ABC er, samt hvad du skal overveje i forhold til faldsikringsudstyr, regler osv., når du skal udføre arbejde på tag.

HUSK: At du også altid kan kontakte os på 70 15 20 15 eller skrive til os på fku@fku.dk hvis du har spørgsmål om faldsikring – vi glæder os til at høre fra dig!

keyboard_arrow_up